Trægulve der er smukke og som passer til boligen

Trægulve får nyt liv med en afslibning og ny efterbehandling. Gulvafslibning er måden at opfriske gamle trægulve, og næsten uanset hvor slidte og grimme de er, kan de få det oprindelige udseende tilbage. Mulighederne er også til stede for at skifte overflade og skabe en helt ny gulvoverflade. Hvad siger du til et postkasserødt trægulv? Ja, det er en mulighed.

Trægulve er guld værd for hjemmets beboere

Trægulve der virkelig skaber natur og glæde i boligen. Et kunstværk på gulvet. Træ, dette naturens materiale. Benyt trægulve fremfor andre typer gulvbelægningGulvbearbejdning udføres på gamle trægulve idet de helt nye normalt ikke skal bearbejdes yderligere men blot monteres og lægges efter producentens anvisninger. Er det derimod et gammelt trægulv hvor dele af gulvet må brækkes op og erstattes, så kan man tale om en bearbejdning. Det er også en bearbejdning når et trægulv i forbindelse med en afslibning behandles med en gulvbehandling, eller såfremt der skal påsættes lister eller paneler ved afslutningen af trægulvet. I enkelte tilfælde ses gulve med træpropper, hvor de er blevet fastgjort, og disse skal naturligivs slibes i niveau med selve gulvet. Endvidere har gamle trægulve ofte den ulempe, at de i tidens løb har udviklet revner imellem gulvplankerne. Disse revner kaldes svindrevner og kan udspartles eller ilægges en gulvfuge eller gulvfugemasse.

Indfarvning af trægulve

Trægulve kan hvidpigmenteres eller indfarves med en farve efter ønske. Hvidpigmentering foregår ofte med en hvid ludbehandling, hvid lak eller hvid olie. Herved får gulvet den eftertragtede hvide og smukke patina som mange godt kan lide. Især yngere mennesker er tiltrukket af det rustikke og lyse hvide som passer perfekt til danske boliger. Men det er også muligt at gøre lyse trægulve mørke ved at påføre dem en pigment i en mørkere nuance. Her kan benyttes en bejdse som oftest anvendes til indfarvning så gulvet kommer til at ligne en ædel og eksotisk træsort. Det gælder oftest en farve der matcher teak, palisander eller mahogni, men kan undertiden også fås i andre rene farver som for eksempel postkasserød, græsgrøn, sort eller havblå. Ønsker du at gøre brug af denne mulighed kan du henvende dig til den lokale gulvmand og få et farvekort med prøver på de forskellige farver. Der findes forskellige typer af bejdse:

  • Vandbejdse
  • Oliebejdse
  • Spritbejdse

De enkelte bejdsetyper har sine individuelle egenskaber og udtryksfacon, men til trægulve benyttes ofte oliebejdse fra en af de største gulvproducenter. Her er Junckers fabrikker og TripTrap absolut førende på det danske marked, hvor de har produkter i aller højeste kvalitet.